Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Noble løfter prognosen efter bedre end ventet tredje kvartal

1/11 06:34

Noble har tirsdag aften løftet forventningerne til 2023 for både omsætning og indtjening.

Borerig-koncernen ser nu en et justeret driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 775-825 mio. dollar mod tidligere 725-825 mio. dollar. Omsætning ventes desuden at lande i intervallet 2,50-2,60 mia. dollar mod oprindeligt 2,35-2,55 mia. dollar.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal.

Begge prognoser ligger over konsensus på Wall Street, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News på forkant havde regnet med et driftsoverskud i 2023 på 778 mio. dollar og en årsomsætning på 2,48 mia. dollar.

- En stærk operationel og finansiel præstation indtil nu i år har gjort det muligt for os at hæve vores helårsprognose og kvartalsudbyttet, udtaler topchef Robert W. Eifler, i regnskabet.

- Vores forventning til en vedvarende langvarig opadgående cyklus understøttes stadig af makroøkonomiske faktorer og dialogen med kunderne. Selv om vi forventer moderat lavere finansielle resultater i de næste to kvartaler på grund af kontraktudløb og planlagt nedetid, forventer vi stadig et pænt skridt op i 2024 sammenlignet med 2023.

Tredje kvartal var samtidig bedre end ventet, da omsætningen landede på 697 mio. dollar mod 306 mio. dollar et år tidligere og konsensus på 641 mio. dollar.

Den justerede driftsindtjening, EBITDA, blev samtidig på 283 mio. dollar sammenlignet med 97 mio. dollar i samme periode af 2022 og mod et konsensus på 238 mio. dollar.

Nettooverskuddet landede i 158 mio. dollar, hvilket var en stigning fra 34 mio. dollar. Samtidig blev det justerede nettoresultat på 127 mio. dollar mod 41 mio. dollar 12 måneder forinden og sammenlignet med analytikernes bud på 119 mio. dollar.

Den justerede indtjening per aktie steg derfor fra 50 cent til 87 cent i kvartalet. Her var ventet 83 cent.

Noble hæver i regnskabsmeddelelsen også sit kvartalsudbytte til 40 cent per aktie. Andet kvartal var udbyttet på 30 cent per aktie.

Aktien i Noble steg i handelen i USA med 0,1 pct. tirsdag, mens den i eftermarkedet løftes 1,0 pct. I handelen på børsen i København steg Nobles aktie tidligere tirsdag med 0,9 pct.

Tabel for Nobles regnskab for tredje kvartal af 2023:

Mio. dollar
Q3 2023
Q3 2022*

FY 2022*
Omsætning
697
306

1414
Justeret EBITDA før særlige poster
283 97

229
Nettoresultat
158
34

169

* Nobles og Maersk Drillings fusion blev først gennemført i oktober 2022.

Nobles forventninger til 2023

Mio. dollar
Ved Q3 2023
Før Q3 2023
Omsætning
2500-26002350-2550
Justeret EBITDA
775-825725-825

.\\˙ MarketWire