Trods høj inflation, stigende renter, usikkerhed om vækstudsigterne og geopolitiske risici fortsætter nedskrivningsposten hos Sydbank med at overraske positivt.

I efterhånden mange kvartaler i træk har posten ligefrem udgjort en indtægt, selv om banken har et samlet udlån på over 70 mia. kr.

Kunderne er fortsat "meget, meget robuste", siger administrerende direktør Karen Frøsig fra Sydbank efter bankens regnskab for tredje kvartal.

I årets første ni måneder har nedskrivningsposten på udlån med videre udgjort en indtægt på 21 mio. kr., og i tredje kvartal blev der på posten indtægtsført 5 mio. kr.

- Vi har diskuteret det rigtigt meget, for vi ved jo alle sammen, at banker ikke kan blive ved med at tilbageføre nedskrivninger. Men når vi kigger rundt på vores kunder, så må vi sige, at de ser meget stærke ud hele vejen rundt - og det er jo rigtigt glædeligt, siger Karen Frøsig i et interview med MarketWire.

FASTHOLDER LEDELSESMÆSSIGE SKØN

Selvom kunderne fortsat ser robuste ud, fastholder Sydbank i regnskabet sit såkaldte ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici på 500 mio. kr., fordelt med 400 mio. kr. på erhvervskunder og 100 mio. kr. på privatkunder.

Det dækker mulige tab forbundet med de afledte negative effekter af høj inflation samt risikoen for recession med videre.

Sydbank forholder sig til de hensættelser ved hver regnskabsaflæggelse, men ifølge Karen Frøsig kommer banken formentlig til at gå endnu mere i dybden med dem ved afslutningen af året.

Og det ligner at være med tanke på, om hensættelsen skal nedsættes.

- Jeg ser ikke nogen grund til, at vi skulle hæve det, det kan jeg ikke få øje på.

- Vi vil op mod årsskiftet kigge grundigt på det, men her og nu synes jeg, at de er fine at have stående, siger Karen Frøsig.

Tidligere var de ledelsesmæssige skøn dedikeret til risici relateret til coronapandemien, men de blev siden vekslet om til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed.

- De har været dedikeret til flere forskellige ting, herunder corona, da det var på sit højeste, nu er er mere den geopolitiske uro. Vi er vel alle sammen enormt skræmte af det, der foregår rundt omkring med krig.

- Vi ser lige straks også ind i et amerikanske præsidentvalg - ikke at jeg vil sammenligne det med en krig - men det er ting, der vil påvirke økonomien, siger Karen Frøsig.

HØJERE RENTENIVEAU SÆTTER TYDELIGE SPOR

Sydbanks regnskab for tredje kvartal var også på indtægtssiden bedre end ventet.

- Vi har et regnskab, hvor alt bidrager. Der er ingen tvivl om, at når vores regnskab er så godt, er det jo renteudviklingen, der virkelig sætter sit præg, siger Karen Frøsig.

Effekten af de stigende renter i samfundet viser sig på posten "nettorenter mv.", som i årets første ni måned er blevet mere end fordoblet til 3304 mio. kr. fra 1625 mio. kr. i samme periode sidste år.

Renterne kan dog have nået et toppunkt i denne omgang, hvilket kan sætte en stopper for væksten i nettorenteindtægterne.

- Jeg tror, at vi topper i tredje kvartal, men det er svært at sige. Når jeg hører centralbankcheferne, så ser jeg jo dem ikke stå foran yderligere renteforhøjelser, siger Karen Frøsig.

Hun mener også, at det vil være gunstigt, hvis der kom noget ro om renterne.

- Jeg ønsker bare en normalisering af renteniveauet, fordi det har vi brug for. Det vil også give en større tryghed og større aktivitet i samfundet. Boligmarkedet har ikke været stærkt i år, og det skyldes jo, at boligkøberne bliver usikre, når de ikke ved hvor, renten skal hen.

- Jeg ønsker bare en god stabil økonomi med noget vækst i Danmark, fordi det vil være allerbedst for den finansielle sektor, siger Karen Frøsig.

CENTRALBANKER DREJER VOLDSOMT I RETTET

I forhold til inflationsudviklingen, så noterer hun, at den ser ud til at dykke ganske betydeligt igen.

Hun nærer dog en bekymring om, at centralbankerne - igen - kommer til måske at "dreje lidt for voldsomt på rettet".

- Sådan havde jeg det også med de negative renter. Det var egentlig der, tænker jeg, hvor problemet blev skabt, fordi man har ligesom ikke tålmodigheden til at se, hvad der sker. Når man ændrer noget, så går ofte lang tid, før man ser effekterne på økonomien.

- Man var meget hurtige med de negative renter og lavede det eksperiment - var det overhovedet godt for økonomien? Nu prøver man så at korrigere det ved at lave pænt mange rentestigninger lige efter hinanden. Det ser så ud til, at det i hvert fald har fået slået en stor del af inflationen ihjel, men væksten er nok røget lidt samme vej, siger Karen Frøsig.

.\\˙ MarketWire