Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Solar: Vigende salg af varmepumper bag ventet tilbagegang i tredje kvartal

2/11 09:20

Et haltende salg af varmepumper tyngede Solars tredje kvartal, der bød på tilbagegang på samtlige regnskabsposter. Afmatningen var dog ventet, oplyser Solar i sit regnskab.

- Selv om væksten aftog i tredje kvartal som ventet, er det vores vurdering, at vi fastholder markedsandele overordnet. Vores omkostningsbesparelser fortsætter med at levere, fremgår det.

Divisionen Installation, som blandt andet beskæftiger sig med varmepumper, oplevede i perioden en organisk tilbagegang på 10 pct., mens væksten i divisionen Industry lå stille.

I Trade oplevede Solar en organisk vækst på 9 pct. som følge af stærk vækst i selskabets danske og svenske forretning.

- En betydelig del af vores tilbagegang i Installation-segmentet kan tilskrives det manglende salg af varmepumper, skriver Solar i sit regnskab.

- Vores vurdering er, at vi fastholder markedsandele inden for Installation og Industry, fortsætter selskabet.

Tilbagegangen i kvartalet var overordnet som ventet, oplyser Solar i sit regnskab.

I perioden bakkede omsætningen til 2965 mio. kr. fra 3266 mio. kr. i samme periode et år før, mens driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger udgjorde 187 mio. kr. fra 301 mio. kr. i 2022.

Tilbagegangen var i nogen grad afbødet af Solars omkostningsbesparende tiltag, der blandt andet tæller afskedigelser og effektiviseringer.

Solar fastholder sine forventninger til 2023 om en omsætning 13.500 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 900 mio. kr.

Tabel over Solars regnskab for tredje kvartal af 2023:

Mio kr.
Q3 2023
Q3 2022
FY 2022
Omsætning
2965
3266
13.863
EBITDA
187
301
1175
EBITA
132
250
978
EBIT
114
231
909
Resultat før skat
93
225
858
Resultat efter skat
71
176
660

Solars forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved Q3 2023
Før Q3 2023
Omsætning
13.500
13.500
EBITDA
900
900

.\\˙ MarketWire