Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Roblon nedjusterer forventingerne til 2022/23 på grund af afmatning i markedet

2/11 15:48

Fiberkabelproducenten Roblon nedjusterer forventningerne til det skæve regnskabsår 2022/23 med kun en måned tilbage af regnskabsåret.

Der er problemer med en afmatning i markedet for fiber optiske kabler, FOC, som selskabet tidligere har flaget for.

Roblon oplyser, at det i de seneste måneder har afsluttet planlagte investeringer i udbygning af produktionsteknologi, kapacitet og produktivitet i FOC-produktionen - både i USA samt en udflytning fra Danmark til Tjekkiet.

- Imidlertid har et stort og voksende FOC-marked siden slutningen af 2022 oplevet en afmatning, som fra foråret 2023 har taget fart i nedadgående retning. Denne globale markedsnedgang har regionalt især ramt de to største FOC-markeder – Kina og USA, men også Europa er ramt, skriver Roblon om nedjusteringen på baggrund af en realiserede omsætning og driftsresultat efter de første 11 måneder.

Roblon ser nu en omsætning i niveauet 345 mio. kr. mod tidligere den nedre ende af intervallet 360-380 mio. kr.

Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger og før særlige poster (EBITDA) ses lande i niveauet 10 mio. kr. mod tidligere den nedre ende af intervallet 18-28 mio. kr. Og resultatet af primær drift før særlige poster (EBIT) ventes i niveauet minus 18 mio. kr. mod tidligere den nedre ende af intervallet minus 10 til 0 mio. kr.

.\\˙ MarketWire