Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Tre dages stigninger kommer til en ende

7/11 06:37

De asiatiske aktier ligger med kursfald mandag, der sætter en stopper for tre dage med positiv indeksudvikling.

Stigende renter, ringe kinesiske handelsdata og vaklende tro på at toppunktet for de globale renter er passeret, sætter sine spor.

- Investorerne tager sig tilsyneladende et pusterum efter årets bedste uge for aktier, hvor amerikanske obligationsrenter er forblevet en nøglefaktor, der påvirker markedsstemningen, siger chefstrateg Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,2 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo åbner aktierne ugens handel med kursfald på baggrund gevinsthjemtagning.

- Markedet i Japan starter lavere, da gevinsthjemtagende udsalg dukker op efter betydelige stigninger mandag, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra mæglerfirmaet Monex i Tokyo til AFP.

Nikkei 225 dykker 1,3 pct., og Topix-indekset falder 1,0 pct.

De kinesiske aktiemarkeder har heller ikke meget at byde på.

Dagens handelsdata viste et accelererende minus i eksporten på 6,4 pct., mens importen overraskede med en stigning op 3,0 pct.

- Eksportvæksten forblev træg, da det økonomiske momentum i USA og Europa er aftaget. Kina er nødt til at stole mere på indenlandsk efterspørgsel for at øge væksten, sige cheføkonom Zhiwei Zhang fra Pinpoint Asset Management i Hongkong til Reuters.

Hongkongs Hang Seng indeks dropper 1,4 pct., mens Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset falder henholdsvis 0,2 pct. og 0,6 pct.

I Taiwan er Taiex-indekset så godt som uændret, mens Kospi-indekset i Seoul dropper 2,8 pct. Singapores Strait Times-indeks begrænser dagens faldt til 0,4 pct., mens ASX-indekset på børsen i Sydney er lukket med et tab på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,3
Topix-1,0
Hongkongs Hang Seng-1,4
China Shanghai Composite-0,2
China CSI 300
-0,6
Taiwan Taiex0,0
Sydkoreas Kospi-2,8
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200-0,3

.\\˙ MarketWire