Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora-topchef er godt tilfeds med en bruttomarginal i rekord

8/11 09:12

Pandoras tredje kvartal landede bedre end ventet på de fleste poster - og smykkeselskabet havde da også en opjustering af forventningerne med sig til investorerne.

Men det er ikke det, som topchef Alexander Lacik slår ned på, når han umiddelbart skal fremhæve noget fra kvartalet, han er særdeles glad for:

- Et af de helt store lyspunkter i kvartalet er, at vores bruttomargin rammer "all time high" med 79 pct., siger topchefen til MarketWire og fortsætter:

- Det viser, at vores indtjeningsmodel er meget stærk.

Bruttomarginen er steget fra 76,7 pct. i tredje kvartal sidste år. Og den er blandt andet drevet af en succesfuld prisstrategi og en god blanding af varer på de forskellige markeder. Også en positiv effekt fra effektiviseringer på produktionsfaciliteterne i Thailand påvirker kvartalet.

- Det, der er vigtigt for os, er, at vores indtjeningsmodel er vældig stærk. Når man har en høj bruttomarginal, så er der penge tilovers. Så at den er på "all time high" er noget, vi er meget tilfredse med, siger Alexander Lacik.

Valutakurserne gav noget modvind i kvartalet - især drevet af dollar, mens råvarer trækker i den anden retning.

.\\˙ MarketWire