Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lån & Spar hjulpet godt på vej af højere rente og lave nedskrivninger

9/11 15:03

Flere kunder, højere renter og vækst i udlån luner hos Lån & Spar Bank, der i tredje kvartal kan melde om en fordobling af overskuddet og en pæn fremgang på posten nettorente- og gebyrindtægter.

- Danmarks Nationalbank siden juli 2022 har hævet renten med samlet 4,2 pct.point. Stigningen i renteniveauet har gjort det muligt at styrke rentemarginalen, hvilket sammen med vækst i udlån og indlån har øget netto renteindtægter med 340,2 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år, skriver banken om de første ni måneder af 2023.

I tredje kvartal er nettorente- og gebyrindtægterne steget til over 1 mia. kr. mod 744,2 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Og overskuddet rammer 346,9 mio. kr. mod 120,8 mio. kr. i tredje kvartal 2022.

Nedskrivningerne på udlån endte i kvartalet på 30,5 mio. kr., hvilket er 1,1 mio. kr. mere for perioden i forhold til sidste år, hvilket svarer til 0,1 pct. af udlån og garantier. Banken påpeger da også, at trods den negative udvikling i samfundsøkonomien er tab på udlån er fortsat lave.

- Sidste år blev der foretaget flere justeringer af nedskrivningsmodellerne og der blev fastsat et ledelsesmæssigt tillæg til nedskrivningerne på 44,0 mio. kr. for at imødegå stigende kredittab. Vi forventer fortsat at se en stigning i tabsniveauet over tid og har derfor fastholdt denne tilgang til nedskrivningerne, fremgår det af regnskabet.

Banken fastholder forventningerne til regnskabsåret 2023 om et resultat efter skat i niveauet 400-475 mio. kr.

Tabel for Lån & Spars regnskab for tredje kvartal af 2023:

Mio. kr.
9M 2023
9M 2022
FY 2022
Nettorente- og gebyrindtægter
1022
744,2
1034,4
Nedskrivninger på udlån
30,5
31,6
66,5
Resultat før skat
460,3
148,2
252,5
Nettoresultat
346,9
120,8
203,0

Lån og Spar Banks forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved Q3 2023
Før Q3 2023
Resultat efter skat
400-475
400-475
.\\˙ MarketWire