Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB-næstformand: Inflationen kan komme til at stige de kommende måneder

13/11 10:11

Inflationen i eurozonen kan komme til at stige de næste måneder, selvom den overordnede retning fortsat er nedadgående.

Det siger Luis de Guindos, der er næstformand i Den Europæiske Centralbank (ECB).

- Vi venter et midlertidigt opsving i inflationen i de kommende måneder, men vi ser en dæmpet inflation på mellemlang sigt, siger Luis de Guindos i en tale i Frankfurt.

Inflationen i eurozonen ligger på 2,9 pct., hvilket er det laveste niveau i to år.

Men målet om en inflation på 2 pct. ligger stadig uden for rækkevidde, og embedsmænd har advaret om, at "den sidste kilometer" vil være vanskelig at nå, skriver Bloomberg News.

Ifølge ECB's næstformand skyldes den ventede inflationsstigning usikre energi- og fødevarepriser.

- Energipriserne er fortsat en stor kilde til usikkerhed midt i øgede geopolitiske spændinger og virkningen af finanspolitiske foranstaltninger, siger Luis de Guindos.

- Det samme gælder fødevarepriserne, som også kan komme under opadgående pres på grund af ugunstige vejrforhold og klimakrisen, fortsætter han.

Efter flere renteløft har renterne dog formegentlig nået det højeste niveau ifølge Bloomberg News. Spørgsmålet er nu, hvornår renterne kan sænkes igen.

- Vi mener, at ECB's officielle renter ligger på et niveau, der, hvis de fastholdes i tilstrækkelig lang tid, vil yde et væsentligt bidrag til at nå målet om at tæmme inflationen, siger Luis de Guindos.

Formanden for ECB Christine Lagarde og flere ECB-medlemmer har tidligere udmeldt, at renterne vil forblive på det høje niveau i et stykke tid.

.\\˙ MarketWire