Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank er fortsat forsigtig med hensyn til Rockwool

14/11 09:22

Danske Bank sænker kursmålet for Rockwool til 1570 kr. fra 1600 kr. og gentager anbefalingen "sælg", da afdæmpet byggeaktivitet ses ramme indtjeningen i 2024.

Isoleringskoncernens tredje kvartal ventes dog at have været stærkt, fremgår det af et analysenotat fra banken, der fortsat forventer den højeste indtjening i virksomhedens historie i 2023.

- Vi er dog fortsat bekymrede for, at indtjeningen vil falde i 2024, da vi har mistanke om, at fortsat afdæmpet byggeaktivitet vil gøre det vanskeligt for Rockwool at forsvare sine priser, skriver analytiker Casper Blom.

Analytikeren henviser til et vanskeligt markedsmiljø i Europa, hvor den danske stenuldsproducent genererer i omegnen af to tredjedel af sin omsætning.

- Vores bekymring er, at dette i sidste ende vil tvinge Rockwool og sektoren til at give nogle af de store prisstigninger fra 2022 tilbage. De samme stigninger, som giver mulighed for usædvanligt stærke 2023-marginer i en situation, hvor kunderne lider, vurderer Casper Blom.

Samtidig tyder kombinationen af el-, kokskul- og naturgaspriser på lidt stigende energiomkostninger for Rockwool, skriver analytikeren, der har sænket sit estimat for EBIT-indtjeningen for 2024 med 2 pct.

Rockwool-aktien ligger tirsdag et kvarter efter åbningen med et fald på 1,3 pct. i 1592,50 kr.

.\\˙ MarketWire