Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Shape Robotics anmoder om optagelse på børsen i København

14/11 09:35

Shape Robotics anmoder nu officielt om optagelse på hovedmarkedet på børsen i København.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

- Dagens udmelding om notering på hovedmarkedet sker efter nøje evaluering af de langsigtede strategiske målsætninger for selskabets vækst, skriver Shape Robotics i meddelelsen.

Techselskabet forventer, at ansøgningen vil blive godkendt denne uge, og at det dermed kan have første handelsdag på børsen i København mandag den 20. november.

Anmodningen sker på baggrund af selskabets kvartalsregnskab, hvor Shape Robotics forventer en årsomsætning i niveauet 145-155 mio. kr. og et positivt driftsresultat på 4-6 mio. kr.

I de første tre kvartaler har selskabet realiseret en omsætning på knap 85 mio. kr., og Shape Robotics ser positivt på fjerde kvartal.

Derudover oplyser Shape Robotics, at det de første tre kvartaler har indgået en rammeaftale på 223 mio. kr. og en større ordre med det rumænske it-selskab Network One Distribution, der fortsat vil blive omsat til købsordrer.

- Vi er på rette kurs, og den forventede notering på Nasdaq Copenhagen Main Market vil understøtte vores positive udvikling, siger Jeppe Frandsen, der er bestyrelsesformand, i meddelelsen.

Shape Robotics er i øjeblikket noteret på vækstbørsen First North.

Aktien stiger 6,4 pct. til 28,10 kr.

.\\˙ MarketWire