Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Gevinster sikres i stemning af global afmatning

16/11 06:44

De asiatiske investorer vender tommelen ned torsdag morgen, hvor der hives gevinster hjem på børserne efter de kraftige stigninger tidligere på ugen.

Katalysator er amerikanske økonomiske data, der har efterladt investorer i samme tilstand af forvirring om den amerikanske centralbanks pengepolitik, for mens inflationen i producent og forbrugerpriserne har forstærket forventningerne om vigende inflation, har detailsalget vist sig at være fortsat stærkt.

- Med inflation, arbejdsmarked og detailsalgsdata offentliggjort og forventninger til en renteforhøjelse i december og januar prissat til nul, er en enorm mængde information blevet fordøjet af markederne på meget kort tid. En periode med konsolidering ser ud til at være berettiget, især hvis FOMC (renteudvalget i den amerikanske centralbank, red.) modsætter sig de seneste lempelser i de finansielle forhold, skriver analytikere fra ANZ i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,2 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo tager investorerne gevinster hjem efter flere dage med markante stigninger.

- Det japanske marked åbner lavere som svar på de betydelige stigninger onsdag, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo til AFP.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, falder 0,2 pct., og Topix-indekset dropper 0,1 pct.

De kinesiske markeder følge den globale tendens og får et yderligere skub af endnu et sæt ringe data fra boligmarkedet, der viser et accelererende prisfald på 0,4 pct. i oktober mod et fald på 0,3 pct. i september.

Friske stimulusforanstaltninger, der er rullet ude i de større byer siden august, har ikke gjort meget for at vende udviklingen i den problemramte ejendomssektor, og prisfaldet i oktober er på det højeste niveau siden februar 2015.

Shanghai Composite og CSI 300 falder henholdsvis 0,5 og 0,8 pct., mens Hang Seng i Hongkong, hvor de store ejendomsselskaber er noteret, dropper 1,3 pct.

Både i Taiwan og i Seoul er hovedindeksene - Taiex-indekset og Kospi-indekset - vendt tilbge tiludgangspunktet og er så godt som uændrede, mens Singapores Strait Times-indeks har vendet et lille minus til et plus på 0,1 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney er lukket med et tab på 0,7 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,2
Topix-0,1
Hongkongs Hang Seng-1,3
China Shanghai Composite-0,5
China CSI 300
-0,8
Taiwan Taiex0,0
Sydkoreas Kospi0,0
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200-0,7

Indeksværdi klokken 05.30.

.\\˙ MarketWire