Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stor nedskrivning på coronavaccine sender Bavarians bundlinje i minus

16/11 08:19

Bavarian Nordic kom ud af det seneste kvartal med højere omsætning, mens driftsresultatet og bundlinjen viste et stort underskud efter en nedskrivning på 558 mio. kr. på det kuldsejlede coronaprojekt.

Det fremgår regnskabet for tredje kvartal, der er offentliggjort torsdag morgen.

Samlet set endte Bavarians omsætning på 1376 mio. kr. i tredje kvartal mod 1003 mio. kr. i det tilsvarende kvartal året forinden.

Indtjeningsmæssigt viste driftsresultatet, EBITDA, et plus på 380,4 mio. kr. i månederne juli, august og september mod et driftsoverskud på 226,4 mio. kr. i samme periode året før.

Bundlinjen viser et underskud på 340,6 mio. kr. mod et plus på 12,1 mio kr. i perioden året forinden.

Nedskrivningen på coronavaccinen er inkluderet i Bavarians forsknings- og udviklingsomkostninger, der dermed skød kraftigt i vejret i kvartalet og landede på 980,2 mio. kr. mod 360,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

STIGENDE OMSÆTNING FRA KOPPEVACCINEN

Bavarians indtægter svinger typisk en del fra kvartal til kvartal og afhænger i høj grad også af udviklingen i salget af selskabets koppevaccine, der har været storsællerten siden udbruddet af abekopper, mpox, i 2022. Det har skabt stor efterspørgsel efter vaccinen og kastet en lang række ordrer af sig. Ordrerne lander dog i portioner, og derfor kan resultatet afvige fra kvartal til kvartal.

Salget af vaccinen, der i USA markedsføres under navnet Jynneos og også kaldes Imvanex og Imvamune, løb op i 708 mio. kr. i tredje kvartal 2023. Til sammenligning var salget 578 mio. kr. i samme periode året før.

Salget af vaccinerne Rabipur/Rabavert mod hundegalskab og Encepur mod vesteuropæisk flåtbåren hjernebetændelse har under coronapandemien været påvirket, da Rabipur bruges som rejsevaccine, men vaccinesalget er løftet efter genåbningen. Encepur fik desuden opmærksomhed i sommermånederne, da der blev fundet tilfælde af TBE-virus, der netop spredes ved flåtbid, i Danmark.

I tredje kvartal blev der solgt for 432 mio. kr. af Rabipur mod 338 mio. kr. året før. Salget af Encepur endte på 89 mio. kr. i kvartalet mod 62 mio. kr. året forinden.

I begyndelsen af året købte Bavarian desuden en vaccineportefølje samt en vaccinekandidat fra amerikanske Emergent Biosolutions.

Salgstallene fra de to tilkøbte vacciner mod tyfus og kolera viste et salg på sammenlagt 66 mio. kr. i tredje kvartal.

UÆNDREDE FORVENTNINGER

For hele 2023 fastholder Bavarian Nordic forventningerne om en omsætning på 6,9 mia. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 2,3 mia. kr.

Den uændrede prognose sker på trods af, at nogle leverancer af koppevaccine ventes at blive skudt til 2024.

- Forventningerne antager, at en mindre del af de tidligere annoncerede ordrer på koppe-/mpox-vacciner sandsynligvis vil blive leveret i første halvdel af januar 2024, fremfor anden halvdel af december.

- Effekten af dette opvejes af en fortsat stærk rejsevaccineforretning, uddyber Bavarian i regnskabet.

Tabel for Bavarian Nordics regnskab for tredje kvartal 2023:

mio. kr.
Q3 2023
Q3 2023 (e)
Q3 2022
2023 (e)
2022
Omsætning
1376,4
1580
1003,6
7038
3151
EBITDA
380,4
570,3
226,4
2365
328
EBIT
-326,1
252,5
128,0
1927
-71
Resultat efter skat
-340,6
217,5
12,1
1774
-347

(e) = estimater indsamlet af Bloomberg fra op til 5 analytikere. Tal er trukket 13. november.


Forventninger til 2023:

mio. kr.
Ved Q3
Ved Q2
3/8Ved FY 2022
15/2
Omsætning
6900
69006900
cirka 6000
cirka 6000
EBITDA2300
23002300cirka 2200
cirka 2200

.\\˙ MarketWire