Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Containerrater falder for anden uge i træk

17/11 08:10

Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai falder for anden uge i træk.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, viser et fald på 2,9 pct. til 999,98.

Indekset er dermed gledet tilbage under 1000, hvilket det sidst har været i ugen, der sluttede 20. oktober. Den seneste top blev nået i 1067,88 i ugen, der sluttede 3. november.

Spotrateindekset ligger nu 23,5 pct. lavere end samme tid sidste år.

SCFI toppede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Særligt i andet halvår sidste år begyndte rateindekset at bevæge sig ned, da de mange flaskehalse i forsyningskæderne blev opløst.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

.\\˙ MarketWire