Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Økonomer: Negativ vækst i Tyskland er dårligt nyt for danske virksomheder

24/11 08:42

Væksten i den tyske økonomi var negativ i tredje kvartal, og det er dårligt nyt for danske virksomheder.

Det vurderer Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv.

- Det er en streg i regningen for dansk økonomi, når så stort et eksportmarked skrumper. Det kommer især til at gå ud over de små- og mellemstore danske eksportvirksomheder, hvor Tyskland for manges tilfælde er det vigtigste eksportmarked, skriver Kristian Skriver i en kommentar.

Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked, og dansk eksport til Tyskland beskæftiger flere end 100.000 jobs.

- Særligt den tyske industri ser ud til at være presset i øjeblikket, og det kan ramme den danske vareeksport negativt, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

I tredje kvartal skrumpede økonomien 0,1 pct. i forhold til kvartalet før. Hvis man sammenligner med samme kvartal for et år siden, er væksten faldet 0,4 pct.

- Det er ingen katastrofe, at den tyske BNP falder en smule, men det er bekymrende, at det kommer ovenpå en lang periode uden fremgang, skriver Kristian Skriver.

Det er blandt andet høj inflation, lavere købekraft, højere renter og en svækket industri, der er skyld i tilbagegangen i tysk økonomi ifølge Jeppe Juul Borre.

Han vurderer, at svaghedstegnene vil fortsætte ind i fjerde kvartal, og at de seneste tal for den tyske erhvervstillid fortsat peger på negativ vækst året ud.

- Selvom det er dårligt nyt med en skrumpende tysk økonomi, så kunne det have set langt værre ud. Tysk økonomi har haft nogle vanskelige år, skriver Jeppe Juul Borre.

.\\˙ MarketWire