Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA: Salget af nye boliger blev lavere end ventet i oktober

27/11 16:43

Salget af nye boliger i USA udviklede sig ringere end forudset i oktober.

Salget blev opgjort til 679.000 enheder på årlig basis mod 719.000 måneden før. Tallet blev nedrevideret fra tidligere rapporteret 759.000. Der var til sammenligning ventet et salg på 721.000 enheder i oktober ifølge et estimat fra Bloomberg.

Analytikerne havde estimater i intervallet mellem 680.000 og 773.000.

Faldet og nedrevideringeren forklares med det høje renteniveau, som tynger efterspørgslen. Prisen på nye huse er faldet på årsbasis med 17 pct. til 409.300 dollar som medianen. Trods faldet er priserne dog stadig langt over niveauerne fra før corona, fremhæver Bloomberg News.

På månedsbasis faldt salget af nye boliger med 5,6 pct., hvor økonomerne havde ventet et fald på 5,1 pct. efter en stigning på 8,6 pct. måneden før efter at være revideret fra tidligere rapporteret 12,3 pct.

.\\˙ MarketWire