Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens danske avisuddrag med Lundbeck, Telenor og Nationalbanken

29/11 07:04

BØRSEN

NATIONALBANKEN VIL AFSKAFFE TUSINDKRONESEDLEN

Nationalbanken og regeringen forbereder en udfasning af tusindkronesedlen, hvilket vil finde sted med en såkaldt pengeombytning, hvor man i en periode kan ombytte tusindkronesedler til andre pengesedler.

LUNDBECK FÅR RAP OVER NÆSEN AF USA-MYNDIGHED

De amerikanske sundhedsmyndigheder Food And Drug Administration (FDA) har irettesat Lundbeck og den japanske partner Otsuka for at overvurdere effekten af lægemidlet Rexulti i flere amerikanske tv-reklamer og reklamebannere, der har kørt siden 2020. FDA har ikke kunnet beregne samme effekt af lægemidlet, som de to selskaber hævder.

INTET PRES PÅ BANKER FOR AT HÆVE INDLÅNSRENTERNE

Bankernes udlånsrenter og realkreditrenter er fulgt med centralbankernes markante rentestigninger, men det er bankernes indlånsrenter ikke, fremgår det af Nationalbankens nye rapport om den finansielle stabilitet. Incitamentet for bankerne til at hæve indlånsrenterne er begrænset af, at de danske husholdninger ikke har reageret på de lave indlånsrenter.

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TUSINDVIS AF BOLIGEJERE KAN SKÆRE MERE END 30 PCT. AF DERES GÆLD

Ifølge nye tal fra Nationalbanken har boligejere realkreditgæld for 327 mia. kr., der med en konvertering kan reduceres med mere end 30 pct. Derfor bør 400.000 boligejere overveje, om de skal omlægge deres lån for at reducere deres restgæld, lyder udmeldingen fra Jyske Bank.

TILSYN: ENERGIHANDLERE FÅR "GRATIS PENGE"

Energihandlere har selv forklaret deres svimlende indtjening under sidste års energikrise med dygtighed. Nu peger Forsyningstilsynet på, at en stor del af indtjeningen kan skyldes, at Energinet og andre såkaldte systemoperatører, der står for at drive det overordnede transmissionsnet i Danmark, "forærer" prisforskelle mellem geografiske priszoner til energihandlerne fremfor at betragte det som en form for afgift.

DANSKERNE HAR SAT 30 MIA. KR. MERE I BANKEN

Danskerne har i år øget deres samlede indskud på almindelige bankkonti med 30,3 mia. kr til trods for rentestigninger og inflation. Det har ført til, at det samlede indskud den 31. oktober lå på 1121 mia. kr, hvilket er det næsthøjeste samlede indskud nogensinde kun overgået af september i år.

BERLINGSKE BUSINESS

TELENOR RULLER SIT MOBILNET IND I BREDBÅNDSKAMPEN

Danmarks næststørste telekoncern, Telenor, vil begynde at sælge markant mere 5G-mobilnet, der er blevet den mest udbredte form for internetforbindelse herhjemme.

FØRSTE FLY MED GRØNT BRÆNDSTOF KRYDSER ATLANTEN

Tirsdag lettede det første fly udelukkende med grønt brændstof i tanken fra London med kurs mod New York. Tanken var fyldt op med 50 ton grønt brændstof, hvoraf 88 pct. af det er trukket ud af affaldsfedt, mens de resterende 12 pct. stammer fra kornproduktion i USA.

.\\˙ MarketWire