Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Maersk Tankers bestiller op til ti nye ammoniakskibe

1/12 10:10

Maersk Tankers har lagt en ordre på op mod ti nye skibe, der skal sejle med det alternative brændstof ammoniak.

Det oplyser tankrederiet i en meddelelse fredag.

Japanske Mitsui & Co. er medinvestor af de første fire skibe, som skal drives af Maersk Tankers.

- Ren brint og dens derivat, ren ammoniak, står til at blive nogle yderst vigtige råvarer i forbindelse med overgangen til ren energi. Mange af de rene ammoniakprojekter, der er under udvikling i verden, kræver søtransport. Markedet er derfor på udkig efter energieffektive og sikre løsninger til at imødekomme det voksende behov for ammoniaktransport, skriver Maersk Tankers i meddelelsen.

De nye skibe går under betegnes VLAC - Very Large Ammonia Carriers - og bliver med deres kapacitet på 93 kubikmeter blandt de største skibe i industrien, der kan sejle med ammoniak.

Skibene skal bygges i Korea og de første fire leveres fra 2026 og frem. Aftalen indeholder en option på yderligere seks skibe.

Maersk Tankers, der er blandt verdens største tankrederier, er ejet af Mærsk-familien gennem A.P. Møller Holding og var tidligere en del af Maersk-koncernen.

.\\˙ MarketWire