Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meta Platforms Zuckerberg sælger aktier for første gang i to år

4/12 16:30

Mark Zuckerberg sælger Meta Platforms-aktier for første gang i to år. Det sker efter en kraftig optur på børsen i år for den sociale mediegigant.

Meta-medstifterens egen fond såvel som nogle af hans fonde, der støtter velgørende og politiske formål, har solgt i omegnen af 682.000 aktier til en værdi af næsten 185 mio. dollar i november gennem handelsplaner, hvor af den seneste er offentliggjort onsdag, viser data indsamlet af Bloomberg fra regulatoriske registreringer.

Det er første gang siden november 2021, at enheder, der forvalter Zuckerbergs formue, har solgt aktier.

Meta-aktien er frem til slutningen af november steget 172 pct. i år, hvor den blandt de store teknologiselskaber kun er overgået af chipkæmpen Nvidia.

På børsen i New York ligger Meta Platforms-aktien mandag med et fald på 2,9 pct. i 315,36 dollar.

.\\˙ MarketWire