Den økonomiske udvikling i Danmark ligner den europæiske men trækkes op af Novo Nordisk og resten af medicinalindustrien.

Det vurderer cheføkonom Las Olsen og chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank i en prognose for den danske økonomi.

- Økonomisk minder udviklingen i Danmark om, hvad vi ser mange andre steder i Europa, bare med Novo Nordisk oveni. Det forventer vi også vil være billedet i de kommende år, skriver Las Olsen i prognosen.

Det viser sig også i den samlede vareeksport, der har set stærk ud i lang tid, men overordnet set er danske eksportvirksomheder pressede af svagere efterspørgsel.

Industriproduktionen er faldet 15 pct. siden sommeren 2022, hvor den toppede, når man ser bort fra medicinalindustrien.

Den økonomiske vækst har også vist fald i både andet og tredje kvartal, og dermed befinder den danske økonomi sig lige nu i en teknisk recession.

- Siden vores seneste prognose er det overordnede billede af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, blevet noget mere negativt. Tallene viser nu fald i BNP i både andet og tredje kvartal, og det er selvfølgelig også afspejlet i vores prognose, selv om der er stor risiko for nye revisioner af disse tal, skriver de to økonomer.

I 2023 venter Danske Bank, at BNP vil gå frem med 1,1 pct. Tidligere ventede banken en stigning på 1,7 pct.

I 2024 estimerer Danske Bank, at BNP vil stige 1 pct. og 1,6 pct. i 2025.

- Vi har ikke set en egentlig svækkelse på arbejdsmarkedet. Industribeskæftigelsen er steget yderligere igennem tredje kvartal, og der er stadig flere virksomheder end normalt, som melder mangel på arbejdskraft, skriver de to økonomer.

STIGNING I BESKÆFTIGELSEN HOS VIRKSOMHEDER UDEN FOR MEDICINALINDUSTRIEN

På trods af en stigning i beskæftigelsen er arbejdsløsheden begyndt at vise spæde tegn på en langsom stigning i 2023. Det forventer Danske Bank vil fortsætte i det nye år og til dels også i 2025.

- Indtil videre er arbejdsløsheden faldet, selvom beskæftigelsen er steget, fordi der også har været en kraftig stigning i arbejdsstyrken især på grund af tilgang af udenlandsk arbejdskraft, skriver de to økonomer.

Antallet af lønmodtagere er steget med 34.200 over det seneste år ifølge en opgørelse fra september. Af dem er cirka 4000 i industrien og omkring 7000 i den offentlige sektor.

- Der har altså været en stor stigning i beskæftigelsen i virksomhederne uden for medicinalindustrien, selv om aktiviteten i bedste fald har været stagnerende, når man ser bort fra fremgangen der, skriver de to økonomer.

- Det kan til dels forklares med, at der har været et stort antal ledige stillinger og udbredt mangel på arbejdskraft tidligere, men vi forventer ikke, at det vil fortsætte, og har i stedet en svagt faldende beskæftigelse i prognosen, lyder det.

Selv om arbejdsløsheden begynder at vise tegn på stigning, så er lønningerne også på vej op. I tredje kvartal var lønniveauet på det private arbejdsmarked 4,9 pct. højere end sidste år. Dermed er det også den største stigning i lønvæksten i 24 år.

- Lønvæksten over de kommende år kommer formentlig til at ligge højere end hos Danmarks samhandelspartnere, og konkurrenceevnen vil dermed blive udhulet, efter at være blevet forbedret de seneste år, skriver de to økonomer.

LAV INFLATION - MEN DEN VIL STIGE IGEN

Inflationen i Danmark er faldet meget hurtigt i år, og også hurtigere end i de fleste andre lande. I oktober lå den samlede inflation på beskedne 0,1 pct.

- Det er dog vores forventning, at det var bunden, og at den vil ligge tættere på 1 pct. hen over vinter og forår, skriver de to økonomer i prognosen.

Den lave inflation i oktober skyldes, at de danske elpriser relativt hurtigt afspejlede priserne på markedet, der er faldet kraftigt, når man sammenligner med efteråret 2022.

Las Olsen og Bjørn Tangaa Sillemann noterer sig også, at det underliggende prispres ser ud til at være aftaget "ganske betragteligt" de seneste måneder. Detailvirksomhederne forventer også at sætte priserne ned, og i serviceerhvervene ser man ikke længere prisstigninger.

Men i takt med at lønningerne stiger, vil inflationen begynde at tage til.

- Derfor regner vi med, at prispresset vil øges igen i løbet af næste år, sådan at inflationen kommer tilbage over 2 pct., når basiseffekterne fra normaliseringen af energipriser siver ud af inflationsmålet, skriver de to økonomer.

I 2023 venter de, at inflationen vil lande på 3,3 pct. I 2024 og 2025 regner banken med, at inflationen vil lande på 1,9 pct.

.\\˙ MarketWire