Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Campbell Soup klarer frisag i ventet svært kvartal og stiger i formarkedet

6/12 13:46

Den amerikanske fødevareproducent Campbell Soup havde mindre tilbagegang end frygtet i første kvartal af regnskabsperioden 2023/24.

Omsætningen var i kvartalet helt efter analytikernes bog, mens tilbagegangen for den organiske salgsvækst var mindre end ventet.

Den justerede indtjening per aktie endte på 0,91 dollar i kvartalet, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 0,88 dollar per aktie.

Campbell Soup havde helt som ventet en omsætning på 2,52 mia. dollar i sit første kvartal, der var drevet af et lidt stærkere salg end ventet i føde- og drikkevareforretningen, mens snackforretningen omvendt skuffede marginalt.

Organisk gik salget tilbage 1 pct. mod et estimeret fald på 1,75 pct.

Tilbagegangen følger dog også et særdeles stærkt første kvartal sidste år, hvor Campbell Soup voksede 15 pct. fra top til bund.

- Vores resultat fra første kvartal var på niveau med vores forventninger, da vi fortsat forsøger effektivt at navigere gennem det nuværende forbrugermiljø, siger administrerende direktør Mark Clouse i regnskabet og fremhæver sidste års høje vækst.

Topchefen tilføjer, at udviklingen i første kvartalet er "opmuntrende" på vej ind i julehøjtiden, hvorfra momentummet ventes udbygget.

Campbell Soup fastholder sine forventninger til 2023/24 om en organisk salgsvækst på mellem minus 0,5 og plus 1,5 pct. Dertil ventes et justeret resultat per aktie på 3,09-3,15 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 3,06 dollar per aktie.

Aktien i fødevareproducenten stiger efter regnskabet 1,5 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire