Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danmark: Forbrugerpriserne steg 0,6 pct. i november

11/12 08:02

De danske forbrugerpriser steg i november med 0,6 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er inflationen tiltaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 0,1 pct.

- Den højere inflation i november i forhold til sidste måned skyldes især prisændringer på gas, elektricitet samt møbler og boligudstyr, skriver Danmarks Statistik.

- Varer er i gennemsnit faldet 3,0 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet. Tjenester er i gennemsnit steget 4,2 pct. det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje samt restaurant- og cafebesøg, oplyses det videre.

På månedbasis faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. i november i forhold til oktober, viser statistikken mandag.

.\\˙ MarketWire