Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Begrænsede udsving uden ensartet retning

12/12 06:32

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet med begrænsede udsving tirsdag, mens markedsdeltagerne afventer dagens amerikanske inflationsdata samt de pengepolitiske møder i en række centralbanker inklusiv amerikanske Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank.

- Investorerne fornemmer, at de nærmer sig touchdown på en blød økonomisk glidebane, positioneret for godartede inflationsdata eller i det mindste et scenarie, der ikke vil forstyrre markedets opadgående dynamik, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer mindre stigninger i de amerikanske aktieindeks på omkring 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er øjnene rettet mod udsving i den japanske yen, der tages som ledetråd for de store eksportører.

Blandt de store aktier falder Toyota 0,2 pct., mens der er mere positive vinde over SoftBank Group, der øger 0,4 pct., og Sony Group, der får lagt 0,3 pct. oven i aktiekursen.

Nikkei 225 stiger 0,2 pct., mens Topix-indekset falder 0,1 pct.

Også de kinesiske markeder er uens. I Hongkong ligger Hang Seng indekset med et plus på 0,9 pct., Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens CSI 300 falder i samme størrelsesorden.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,2
Topix-0,1
Hongkongs Hang Seng+0,9
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
-0,1
Taiwan Taiex+0,1
Sydkoreas Kospi+0,5
Indiens BSE Sensex+0,1
Singapores STI+0,4
Sydney ASX 200+0,5

.\\˙ MarketWire