Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fransk eliteindeks på vej mod rekord

12/12 10:03

Det franske eliteindeks, CAC40, ligger tirsdag formiddag med et plus på 0,3 pct. i 7577,50 point, og dermed har det udsigt til at følge det den tyske kollega DAX-indekset mod en lukkerekord.

Efter en stigning på 11 pct. siden bunden i slutningen oktober er det franske eliteindeks dermed på vej mod at overgå den seneste rekord fra april i år, skriver Bloomberg News.

Luksusvareselskaber såsom LVMH, L'Oreal og Hermes har tegnet sig for over en fjerdedel af CAC's fremgang på 17 pct. i år.

Den seneste del af aktieopturen er kommet som følge af stigende sats på rentenedsættelser, hvor Den Europæiske Centralbank er prissat til at begynde at sænke renterne i første halvdel af 2024

- Min opfattelse er, at lavere renter, drevet af en disinflation, er den største drivkræft for CAC 40's nye rekord, siger Amelie Derambure, porteføljebestyrer hos Amundi i Paris, ifølge Bloomberg News.

Det tyske DAX-indeks er med en fremgang på 0,2 pct. i 16.828 også på rekordjagt, og med en fremgang på 21 pct. siden nytår er det også på vej mod det bedste år siden 2019.

Det smalle europæiske Stoxx 50-indeks, der dækker 50 af eurozonens største selskaber, løftes tirsdag med 0,3 pct. til 4551,84 og her der der også udsigt til endnu en lukkerekord efter et plus på 20 pct. siden nytår.

Det bredere fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks er til sammenligning "kun" steget med 11,6 pct. siden nytår.

Stoxx 600-indeks stiger tirsdag med 0,1 pct. til 474,14, og det er på vej mod den højeste lukkekurs siden februar 2022.

Det italienske Ftse MIB-indeks løftes 0,3 pct. til 30.524 er også på vej mod endnu en lukkerekord efter en fremgang på 28,8 pct. siden udgangen af 2022.

Herhjemme er det danske eliteindeks, C25, kun steget med 0,8 pct. i år til 1714,61, og indekset skal dermed stadig stige 17,9 pct. for at nå rekorden fra 12. november 2021 i 2020,69.

.\\˙ MarketWire