Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier svækket en smule efter inflationsrapport på linje med forventningerne

12/12 15:07

Renter og dollar løftes, mens aktierne bliver svækket efter en amerikansk inflationsrapport, der stort set rammer forventningerne.

Renten på den toneangivende amerikanske tiårige statsobligation er en halv time efter offentliggørelsen løftet til 4,24 pct. mod 4,18 umiddelbart før, mens dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, er steget til 103,99 sammenlignet med en aflæsning på 103,64 før offentliggørelsen af inflationstallet.

Aktierne bliver - målt på futuren for det ledende amerikanske S&P 500-indeks - svækket til indeks 4673,75 sammenlignet med 4688,75 før meddelelsen.

De amerikanske forbrugerpriser udviklede sig stort set som ventet i november, da de steg med 3,1 pct. i november i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet lige netop 3,1 pct.

Set i forhold til måneden før steg forbrugerpriserne med 0,1 pct. – mens økonomernes forventning var 0,0 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner udviklingen i fødevare- og energipriser, steg de med 4,0 pct. i november sammenlignet med samme måned et år forinden. Det er helt på linje med forventningerne.

.\\˙ MarketWire