Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Generelle kursfald præger hele regionen

13/12 06:47

De asiatiske aktiemarkeder uden for Tokyo ligger med generelle kursfald onsdag, mens markedsdeltagerne afventer dagens pengepolitiske beslutninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der med stor sikkerhed vil fastholde renten uændret.

Det efterlader fokus på centralbankchef Jerome Powells pressekonference og på fremskrivninger fra bankens renteudvalgs, Federal Open Market Committee (FOMC), der kan give fingerpeg om, hvorvidt centralbanken vil sænke renten næste år.

- Decembers FOMC-beslutning vil med overvejende sandsynlighed være uden tiltag, givet den store konsensus om uændret rente, men kan ikke desto mindre være stor, når det gælder drama, siger cheføkonom Vishnu Varathan fra Mizuho Bank i Tokyo til Reuters.

Økonomen peger på et opdateret diagram over renteforventninger foruden revisioner af resuméet af de økonomiske fremskrivninger, der åbner for fortolkninger af centralbankens rentetop samt graden af tillid omkring en blød landing i den amerikanske økonomi.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,2 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer stigninger i de amerikanske aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo åbnede markedet med en positiv undertone på baggrund af tirsdagens udviking på Wall Street i New York samt en svækkelse af den japanske yen, men en del af optimismen gik fløjten efter lidt overraskende svage tal for fremtiden i den japanske centralbanks kvartalsvise tillidsrapport, kaldet Tankan-rapporten.

Markedet er dog vendt tilbage til den positive tone efter frokostpausen og i eftermiddagens handel ligger Nikkei 225 med en stigning på 0,4 pct., mens Topix-indekset er vendt rundt til et plus på 0,2 pct.

De kinesiske aktiemarkeder ligge alle underdrejede på baggrund af gårsdagens skuffende deflatoriske data for såvel de kinesiske forbrugerpriser som producentpriser.

I Hongkong ligger Hang Seng indekset i minus med 1,0 pct., Shanghai Composite falder 0,7 pct. og CSI 300 dropper 1,3 pct.

På børsen i Taiwan er Taiex-indekset uændret, Kospi-indekset i Seoul falder 0,8 pct., og Singapores Strait Times-indeks dropper 0,1 pct.,

Børsen i Sydney er bland de få positive. Dagens handel slutter med et plus i ASX-indekset på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,4
Topix+0,2
Hongkongs Hang Seng-1,0
China Shanghai Composite-0,7
China CSI 300
-1,3
Taiwan Taiex0,0
Sydkoreas Kospi-0,8
Indiens BSE Sensex-0,4
Singapores STI-0,1
Sydney ASX 200+0,3

.\\˙ MarketWire