Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Dansk politi bidrager til ødelæggelse af russisk cybergruppe

19/12 16:45

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Københavns Politi har bidraget til en større international efterforskning af cyberkriminalitet med USA's forbundspoliti, FBI.

Det oplyser NSK i en pressemeddelelse.

Ved en aktion fredag har FBI brudt dele af infrastrukturen i det kriminelle organiserede cybernetværk ALPHV/Blackcat, som har ophav i Rusland.

ALPHV/Blackcat har ifølge NSK "for nylig" angrebet mere end 1000 ofre internationalt. Under aktionen tirsdag har omkring 500 ofre fået adgang til deres hjemmesider igen.

Det er især myndigheder og virksomheder i USA, der er blandt ofrene.

Netværket er kendt i Danmark, hvor politiet efterforsker enkeltsager. I den forbindelse har man fundet spor, som har gjort, at man kunne byde ind i den internationale efterforskning.

Dansk politis cyber-forbindelsesofficer i Europol, Brian Falk, har sammen med NSK og Københavns Politi bidraget til efterforskningen internationalt.

- Der er ingen tvivl om, at ransomware-sager er svære for politienheder og lande at efterforske og strafforfølge særskilt. Det skyldes blandt andet, at kriminelle cybernetværk ofte fysisk befinder sig i udlandet og opererer på tværs af landegrænser.

- Internationalt kan vi sammen sætte alle kræfter ind mod de kriminelle cybernetværk, dele efterforskningsmæssige skridt og ødelægge vores modstanderes IT-infrastruktur, siger Brian Falk i pressemeddelelsen.

Efterforskningen er fortsat verserende, oplyser NSK i pressemeddelelsen.

/ritzau/