Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Økonom: Imponerende stigning i dansk detailsalg på trods af modvind

22/12 08:44

For fjerde måned i træk stiger det danske detailsalg, og stigningen er imponerende i en tid med modvind fra højere renter og priser.

Det vurderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Wow, salget i detailbutikkerne drøner frem. Black Friday spiller ind, men det er ikke alene salget i november, som imponerer. De sidste fire måneders stigning i salget i butikkerne er i et størrelsesomfang, der meget sjældent er set. Meget imponerende, skriver cheføkonomen i en kommentar.

I november steg detailsalget herhjemme med 1 pct. i forhold til i oktober, og sammenlignet med for et år siden er detailsalget 6 pct. højere.

Fremgangen i detailsalget trækkes op af flere forskellige forbrugsgrupper.

Den største stigning i november var for salget af fødevarer og andre dagligvarer, der steg 1,8 pct. Salget af andre forbrugsvarer og beklædning steg henholdsvis 0,5 pct. og 0,1 pct.

- Den kraftige fremgang for detailsalget sker simpelthen i en tid med modvind fra højere priser og stigende renter. Men rekordhøj beskæftigelse, pæne lønstigninger og store opsparinger hos danskerne giver samlet set medvind og spiller en kæmpe rolle i detailsalgets forrygende fremgang, skriver Jeppe Juul Borre.

Rekordmange er i beskæftigelse i Danmark, og senest er der rundet 3 mio. lønmodtagere. Samtidig er lønningerne steget med 4,9 pct. på et år - det er de højeste lønstigninger siden 2008.

.\\˙ MarketWire