Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kulden har fat i Europa og sender gasprisen op

3/1 10:19

De europæiske naturgaspriser stiger onsdag, da kulden for alvor har fået fat i Europa og løftet behov for opvarmning.

Der er varslet frostgrader de kommende dage i Central- og Nordeuropa, og det ventes, at de koldere temperaturer vil holde ved indtil midten af januar.

Futureprisen for naturgas ligger onsdag formiddag cirka 3,5 pct. højere end ved eftermiddagstid tirsdag og en megawatt-time handles til 31,23 euro.

De europæiske gaslagre er dog mere fyldte end normalt, og der ventes - modsat sidste år - ikke de store udfordringer i fyringssæsonen.

Derfor er prisen på naturgas også markant lavere end for et år siden. I starten af januar sidste år kostede i megawatt-time i omegnen af 72 euro på futuremarkedet, efter at Europa havde besluttet at boykotte russisk gas.

Prisen er da også faldet støt fra oktober, i takt med at lagrene er blevet fyldt godt op.

- Hvis ikke der kommer pludselige udbudsproblemer eller stor stigning i efterspørgslen, ser det ud til, at de europæiske lagre vil slutte fyringssæsonen 2023/24 omkring halv fyldt, hvilket indikerer begrænset stigningspotentiale for priserne, skriver finanshuset ING Groep i et notat ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire