Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Inflationen stiger men ingen grund til panik ifølge cheføkonom

5/1 11:12

Efter et kraftigt fald i inflationen det seneste år steg prisstigningstakten i eurozonen i december til 2,9 pct. fra 2,4 pct. måneden før.

Trods stigningen er der dog ingen grund til panik, lyder det fra cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Det er ikke startskuddet til en ny eksplosion i inflationen. Det er derimod et resultat af, at priserne faldt mærkbart i december sidste år, og at midlertidige støtteforanstaltninger fra de høje energipriser i slutningen af 2022 er udfaset.

- Derfor er dagens højere inflationstal præcis som ventet, skriver han i en kommentar.

Mens den overordnede inflation tiltog, så bevægede kerneinflationen i modsatte retning. Med 3,4 pct. i december ramte den det laveste niveau siden marts 2022.

- Kerneinflationen fortsætter faldet, og det er et langt bedre pejlemærke for det underliggende inflationspres. Det visker behovet totalt ud for yderligere renteforhøjelser fra ECB. Vi forventer, at næste træk fra ECB bliver at sænke renten. Og det kan blive allerede i marts, skriver Jeppe Juul Borre.

Økonomerne havde på forhånd ventet faldet i kerneinflationen til 3,4 pct. fra 3,6 pct. måneden før.

Inflationen er kommet markant ned siden toppen i oktober 2022 på 10,7 pct., men den ligger fortsat over Den Europæiske Centralbanks målsatte niveau på 2,0 pct.

Kerneinflationens toppunkt er dog fra marts 2023, da den ramte 5,7 pct.

.\\˙ MarketWire