Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Matas opjusterer forventningerne efter valutamedvind

9/1 09:20

Matas løfter forventningerne til hele årets omsætning efter en stær udvikling i tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2023/24.

Det fremgår af en handelsopdatering, der er fremlagt tirsdag morgen.

Selskabet venter nu en årsomsætning på 6650-6750 mio. kr., mens forventningerne til driftsmarginen (EBITDA) før særlige poster er uændret på 15 pct.

Tidligere ventede Matas en omsætning på 6400-6600 mio. kr.

Opjusteringen skyldes blandt andet valutamedvind fra udviklingen mellem den svenske og danske krone, skriver Matas.

- Opgraderingen er drevet af omsætningsudviklingen i tredje kvartal og en forbedret SEK/DKK-kurs sammenlignet med den oprindelige guidance, hvor effekten fra højere valutakurser tegner sig for cirka en tredjedel af den samlede guidance-stigning, lyder det i opdateringen.

ÆNDREDE VALUTAKURSER DRIVER UDVIKLING

De opdaterede forventninger tager udgangspunkt i valutakurs, hvor der gives 0,66 danske kr. for en svensk kr., mens det tidligere var 0,6294 danske kr. for en svensk.

Der regnes samtidig med 0,66 danske kr. for en norsk kr. mod tidligere kurs 0,6569.

- Faktiske valutakurser vil påvirke omsætningen, men de underliggende vækstantagelser i lokal valuta forbliver uændrede, skriver Matas.

Forventningerne til investeringsniveauet før opkøb og fusioner, Capex, er også uændret på 500-525 mio. kr.

Matas købte tilbage i juni selskabet Kicks, og sorterer man opkøbet fra, lyder forventningerne til hele årets omsætning nu på 4824-4872 mio. kr. mod tidligere 4669-4804 mio. kr. Det svarer til en vækst på 7-9 pct. mod tidligere 4-7 pct.

.\\˙ MarketWire