Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas får sænket anbefaling efter kursfest og rekordstor ordreindgang

10/1 08:51

Vestas har fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" af det amerikanske finanshus Jefferies, der henviser til, at vindmølleaktien har klaret sig betydeligt bedre end konkurrenterne inden for grøn energi.

Analytiker Lucas Ferhani ser også kortsigtet modvind for aktien efter en rekordstor ordreindgang i fjerde kvartal samt risiko for forsyningskæderne fra uroen i Det Røde Hav, skriver Bloomberg News.

Lucas Ferhani anbefaler at vente på et mere gunstigt indgangspunkt i den mellemlange "massive" cyklus for vindenergi, hvor han vurderer, at Vestas er bedst placeret.

Den danske vindmøllekoncern leverede en ordrerekord i fjerde kvartal 2024 med 30 annoncerede ordrer på i alt 6945 MW, men analytikeren vurderer, at kun cirka 15 pct. af ordrerne skal leveres i år.

Jefferies løfter dog kursmålet for Vestas-aktien til 226 kr. fra 206 kr.

Vestas-aktien har været godt kørende de seneste tre måneder med en stigning 48,2 pct. Tirsdag steg aktien 1,4 pct. til 206,55 kr.


.\\˙ MarketWire