Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rockwool får sænket anbefaling til "underperform" af Bank of America

10/1 10:49

Rockwool har fået sænket sin anbefaling til negative "underperform" fra "neutral" af finanshuset Bank of America, der gående ind i 2024 er blevet mere forsigtig på byggesektoren.

Analytiker Arnaud Lehmann sænker sin anbefaling for den danske isoleringskoncern samt den franske konkurrent Saint-Gobain samt Ashtead med henvisning til, at sektorens aktier er steget for meget, skriver Bloomberg News.

Markedet har ifølge analytikeren indregnet et "super guldlok"-miljø med volumengenopretning understøttet af lavere renter, robust prissætning og lave inputomkostninger, hvilket han ser som for optimistisk.

Bank of Americas analytiker venter, at det løbende volumenpres samt at dynamikken mellem pris og omkostninger vil blive mere neutral eller negativ, hvilket sandsynligvis vil føre til lavere marginer efter nylige sektoromvurderinger og i betragtning af de risikable marginudsigter.

Analytikeren venter nu også, at omkostningsinflationen vil skifte fra variable omkostninger såsom energi og andre råvarer til faste omkostninger såsom lønninger og at virksomhederne vil reagere med flere omkostningsbesparelser.

Kursmålet for Rockwool-aktien bliver i samme ombæring sat til 1800 kr.

Rockwool-aktien ligger onsdag formiddag med et fald på 1,5 pct. i 1906 kr.

.\\˙ MarketWire