Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topchef: Bang & Olufsen satser på dyrere produkter og færre butikker

10/1 11:54

Dyrere produkter og færre forretninger er en vigtig del af Bang & Olufsens luksusstrategi, der skal sikre selskabet en profitabel indtjening i fremtiden.

Det fortæller Kristian Teär, der er administrerende direktør i B&O, i et interview med MarketWire.

- Vi ved, at strategien er den rigtige, og det bliver vi bekræftet i gang på gang. Vi havde en rekordhøj bruttomargin i dette kvartal, og selv om omsætningen faldt, så havde vi indtjeningsvækst, og det beviser også, at strategien er den rigtige vej at gå, siger Kristian Teär.

B&O's bruttomargin endte på 53,1 pct. mod 44,4 pct. i samme periode sidste år, og på bundlinjen havde selskabet et overskud på 8 mio. kr. mod 3 mio. kr. i andet kvartal 2022/23.

FÆRRE MEN BEDRE BUTIKKER

Luksusstrategien indebærer blandt andet lukninger af flere multibrand-forretninger - noget, B&O vurderer, også har været skyld i omsætningsfaldet på 18,5 pct.

- Vi har taget beslutningen om at forlade flere multibrand-butikker, fordi de ikke kan sikre den samme kundeoplevelse, siger direktøren.

I stedet vil B&O åbne nye store flagshipbutikker i hele verden. I andet kvartal åbnede to nye butikker - en i New York og en i London.

B&O kalder åbningen af de nye butikker for "Win City", og det går ud på at ramme målgruppen i overklassen, der ofte bor i nogle af de største og dyreste byer i verden.

- Vi vil gerne udvide med flere butikker i flere byer. Vi vil også gerne sikre os en bedre udvikling i alle vores coco-butikker (Company Owned Company Operated, red.) Det betyder meget, hvis vi skal have en profitabel bundlinje, siger Kristian Teär.

For at sikre en bedre kundeoplevelse, har B&O også ansat en ny vicedirektør indenfor "detail", fortæller Kristian Teär.

- Hun kommer fra luksusindustrien og har opbygget flere luksusbrands detailforretninger på globalt plan. Og hun kommer til at gøre det samme for os. Hele kundeoplevelsen skal være "next level", siger han.

En del af strategien er også, at B&O's produkter skal være dyrere.

- Vi vil hæve priserne på vores produkter to gange om året, siger Kristian Teär.

Med prisstigningerne sikrer B&O sig bedre produkter og en bedre kundeoplevelse ifølge direktøren.

.\\˙ MarketWire