Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas vil bygge endnu en havvindmøllefabrik i Polen

11/1 09:34

Vestas vil bygge endnu en fabrik i Polen, der skal producere havvindmøller til europæiske vindparker.

Det meddeler den danske vindmølleproducent torsdag morgen.

Fabrikken skal efter planen producere vinger til Vestas' primære havvindmølle, V236-15,0 MW, og forventes at starte drift i 2026.

Vestas har tidligere annonceret planer om at etablere en samlefabrik til naceller - møllens maskinhus - til havmøller, der også skal ligge i den polske by i Szczecin.

Ifølge Vestas kan de to fabrikker betyde en tilføjelse af 1700 job i 2026.

- Vestas har en hensigt om at lede udviklingen af en bæredygtig forsyningskæde i Europa, der kan levere den skala, der er nødvendig for at imødekomme den forventede vækst i efterspørgslen efter havvind. Vores planer om to nye offshore-fabrikker i Polen understreger, at Europa kan gå forrest med vindindustriinvesteringer og grønne job med de rigtige langsigtede politiske forpligtelser til havvindprojekter, siger Tommy Rahbek Nielsen, der er driftsdirektør hos Vestas, i meddelelsen.

Den nye fabrik skal opføres på et område, som Vestas købte i februar sidste år.

Også i Danmark har Vestas været i færd med at opruste den seneste tid. Selskabet meldte for nyligt om planer, der skal føje yderligere 300 medarbejdere til de danske havvindfabrikker i Nakskov og Lindø.

.\\˙ MarketWire