Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens internationale avisuddrag med Microsoft, bitcoin og Tesco

12/1 07:22

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

KAMP MELLEM MICROSOFT OG APPLE OM TITLEN SOM VERDENS MEST VÆRDIFULDE VIRKSOMHED

Torsdag overtog Microsoft kortvarigt pladsen som verdens største virksomhed målt på markedsværdi fra Apple. Softwareselskabets aktier steg omkring 1 pct. i den tidlige handel om torsdagen, og det var nok til at nå en markedsværdi på 2870 mia. dollar - en smule over Apple. Det er især investorernes store begejstring over for kunstig intelligens, der har løftet aktierne i Microsoft. Selskabet står nemlig bag OpenAI, der driver den populære chatrobot ChatGPT. (MICROSOFT NECK AND NECK WITH APPLE IN FIGHT TO BE WORLD'S MOST VALUABLE COMPANY)

AMERIKANSKE LUFTFARTSMYNDIGHEDER INDLEDER UNDERSØGELSE AF BOEING EFTER ULYKKE

Luftfartsmyndighederne i USA vil indlede en formel undersøgelse af de fly, som Boeing har bygget for sikre, at flyene stadig fungerer. Det meddeler myndighederne torsdag efter en ulykke i sidste uge, hvor en dør pludselig blevet revet af i 5 kilometers højde. (US AVIATION REGULATOR LAUNCHES FORMAL PROBE INTO BOEING'S MID-AIR BLOWOUT)

HEMMELIGT AI-DIPLOMATI MELLEM AMERIKANSKE VIRKSOMHEDER OG KINESISKE EKSPERTER

Flere amerikanske virksomheder, der udvikler kunstig intelligens, er engageret i et hemmeligt diplomati med kinesiske AI-eksperter. Det drejer sig om selskaberne OpenAI, Anthropic og Cohere. Ifølge flere personer er der fundet møder sted i Genéve i juli og i oktober sidste år. Målet med møderne skulle angiveligt være at samarbejde om at finde en sikker måde at udvikle mere sofistikeret AI-teknologi. (US COMPANIES AND CHINESE EXPERTS ENGAGED IN SECRET DIPLOMACY ON AI SAFETY)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

BITCOIN ETF'ER FÅR EN KANON START PÅ WALL STREET

De nye bitcon ETF'er havde en fremragende debut på deres første handelsdag. De første amerikanske ETF'er med bitcoin, blev godkendt af myndighederne i onsdags, og er siden blevet hyldet af kryptoindustrien som en "game changer", der vil give almindelige investorer mulighed for at købe og sælge bitcoin lige så let som aktier. (BITCOIN ETFS GET OFF TO A MONSTER START, DESPITE RESISTANCE ON WALL STREET)

FLERE VIRKSOMHEDER VIL SKÆRE JOB FRA I 2024

Nogle selskaber tager hul på det nye år ved at rydde ud i medarbejderne, efter at arbejdsmarkedet er begyndt at vise tegn på en afkøling. Blandt andet har Alphabet, Amazon og Xerox meddelt, at de kommer til at nedlægge job i 2024. (THE COMPANIES CUTTING JOBS IN 2024: HERE'S THE LIST)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

NATURGASPRODUCENTER ANNONCERER MILLIARDFUSION

Chesapeake Energy og Southwestern Energy, to af de største naturgasproducenter i USA, annoncerede torsdag, at de har planer om en fusion i en aktiehandel, der har en værdi på 7,4 mia. dollar. Til sammen vil de to selskaber have en markedsværdi på omkring 24 mia. dollar. (TOP NATURAL GAS PRODUCERS ANNOUNCE MULTIBILLION-DOLLAR MERGER)

ALASKA AIRLINES STÅR OVER FOR FLERE FORSTYRELSER EFTER BOEING-ULYKKE

For Alaska Airlines kan en tilbagevenden til normalen vare et stykke tid endnu. Luftfartsselskabet har indstillet flyvninger med en femtedel af sin flåde, efter at en dør blevet revet ud af et af dets Boeing 737 Max 9-fly. Alaska Airlines har meddelt, at det vil holde sine Max 9-fly på jorden indtil lørdag og måske endnu længere, mens det afventer sikkerhedsinspektioner fra Boeing. (ALASKA AIRLINES AND PASSENGERS FACE MORE DISRUPTION OVER BOEING PLANE)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

FUJITSU BETALTE 2,6 MIO. PUND TIL TIDLIGERE BRITISK CHEF

Den tidligere britiske chef for teknologiselskabet Fujitsu modtog en udbetaling på 2,6 mio. pund i 2020 efter at have trukket sig tilbage fra virksomheden i 2019. Det viser filer fra virksomheden. (FUJITSU GAVE £2,6M PAYOFF TO FORMER UK BOSS IN 2020, FILINGS SUGGEST)

STARBUCKS SAGSØGES EFTER PÅSTANDE OM KRÆNKELSE AF ARBEJDS- OG MENNESKERETTIGHEDER

Kaffekæden Starbucks er blevet sagsøgt af en amerikansk forbrugergruppe, der hævder, at kaffekædens image er falskt og dækker over flere tilfælde af arbejds- og menneskerettighedskrænkelser i fremstillingen af deres produkter. (STARBUCKS SUED OVER CLAIMS OF LABOR AND HUMAN RIGHTS VIOLATIONS IN MAKING PRODUCTS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

INFLATIONEN I USA STIGER TIL 3,4 PCT. I DECEMBER

Inflationen i USA steg hurtigere end forventet i sidste måned og det underliggende prispres forblev højt, hvilket øger sandsynligheden for, at Federal Reserve ikke vil sænke renten i begyndelsen af 2024. (US INFLATION RISES TO 3,4 PCT. IN DECEMBER)

LØNINFLATION HÆMMER VÆKSTEN, ADVARER DETAILBRANCHEN

Næsten tre millioner lavtlønnede arbejdere vil få en lønforhøjelse på knap 10 pct. efter at den britiske finansminister, Jeremy Hunt, hævede den nationale leveløn til 11,44 pund i timen. Topchefer fra Marks & Spencer og Tesco forudser, at de stigende lønomkostninger vil øge presset på virksomheder i år. (WAGE INFLATION A DRAG ON GROWTH, RETAILERS WARN)

TUSINDEVIS AF M&S-MEDARBEJDERE FÅR 10.000 PUND I AKTIER EFTER STÆRK PERIODE

Medarbejderne hos Marks & Spencer kan se frem til store udbetalinger på tusindvis af pund i forbindelse med selskabets aktiespareprogram. Mere end 9.200 medarbejdere, der typisk har lagt 150 pund om i deres 2020-aktiespareordning, vil modtage over 10.000 pund, når der udbetales den 1. februar. (THOUSANDS OF M&S STAFF GET £10,000 IN SHARES AFTER STRONG TRADING)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

TESCO VINDER KAMPEN OM SUPERMARKEDERNE - MEN ER PRISERNE FOR HØJE?

Storbritanniens største supermarkedskæde overgik analytikernes prognoser, da salget steg med 6,8 pct. i løbet af juletiden, som løber ind til den 6. januar, i butikker der har været åbne i mindst et år. Tesco opjusterer nu sine forventninger til det skæve regnskabsår 2023/24. (TESCO WINS THE BATTLE OF THE SUPERMARKETS - BUT ARE SHOPPERS PAYING TOO HIGH PRICE)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

HANDEL MED NYE BITCOIN-FONDE FOR 3,5 MIA. DOLLAR EFTER GODKENDELSE

En gennemgang foretaget af Bloomberg torsdag kl. 19, tre timer før børsen lukkede, viste, at der på de nye børsnoterede fonde var blevet handlet for mere end 3,5 milliarder dollars. (BLE GODKJENT I GÅR - I DAG ER DET HANDLET FERSKE BITCOIN-FOND FOR 36 MILLIARDER)

.\\˙ MarketWire