Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Nagel ser den første rentenedsættelse vente til sommeren

15/1 15:20

Sommeren kan være et passende tidspunkt for at begynde at overveje at sænke renterne.

Det er meldingen fra ECB-medlem og chef for den tyske centralbank, Joachim Nagel, i et interview med Bloomberg News ved World Economic Forum-topmødet i Davos, Schweiz.

- Måske kan vi vente på sommerferien eller et eller andet, men jeg ønsker ikke at spekulere, siger Bundebank-chefen, der fremhæver, at ECB's beslutningstagere vil forblive dataafhængige.

- Jeg synes, det er for tidligt at tale om rentenedsættelser, fortsætter han.

ECB-topchef Christine Lagarde har sagt, at rentenedsættelser vil begynde, når centralbankens beslutningstagere er overbeviste om, at inflationen er på vej tilbage til målet på 2 pct. - noget Nagel omfavner.

Ifølge Bloomberg News betyder det, at man venter på afgørende nøgletal for lønningerne, der sandsynligvis først ventes til maj, hvilket gør juni til det tidligste tidspunkt for en rentenedsættelse.

Det er markedet dog uenig i, da handlerne i øjeblikket satser på seks rentesænkninger af hvert et kvart point i løbet af i år startende i april.

- Markederne er fra tid til anden optimistiske. Nogle gange er de alt for optimistiske, siger Nagel mandag i Davos.

- Jeg har en anden opfattelse, udtaler Joachim Nagel mandag i Davos.


.\\˙ MarketWire