Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Mudrede økonomiske indikationer sender investorer på selektiv tilbudsjagt

18/1 06:44

De asiatiske aktier gav en lunken start på det globale aktiemarked torsdag, hvor mudrede økonomiske udsigter i Kina og forventninger om, at den globale rentelempelsescyklus måske ikke kommer helt så tidligt som oprindeligt ventet, tynger.

- For Asien i særdeleshed er der nogle få negative ting, der påvirker markederne. Den største drivkraft er vækstbekymringerne omkring Kina. Det skaber fortsat bekymringer for investorerne, siger chefanalytiker Khoon Goh fra ANZ i Singapore til Reuters.

Til gengæld er investorerne gået på tilbudsjagt oven på onsdagens store nedtur på mange af de asiatiske markeder.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,1 pct., men ligger dog stadig tæt på onsdagens to-måneders lavepunkt.

I Japan holder den fortsat svækkede japanske yen hånden under de store eksportvirksomheder.

- Selvom de amerikanske aktier faldt i løbet af natten, synes Tokyo-markedet godt understøttet, da yen er svækket til omkring 148 mod dollar, lyder det fra mæglerhuset Monex i Tokyo ifølge AFP.

Morgenens stigninger er dog aftaget markant, og Nikkei 225 øger blot 0,1 pct., mens Topix-indekset viger 0,1 pct.

I de kinesiske markeder er investorerne på tilbudsjagt i Hongkong, efter onsdagens massive 3 pct.s nedtur.

Hang Seng-indekset stiger 0,4 pct., mens aktierne på fastlandet fortsat ligger underdrejede med fald i Shanghai Composite og CSI 300 på henholdsvis 1,9 pct. og 1,1 pct.

Det er det laveste niveau i næsten fem år, trukket ned at det vigende økonomiske opsving, mens udsigten til yderst begrænset stimulans får investorerne til at holde sig væk fra risikable aktiver.

- Store rentenedsættelser eller kvantitative lempelser er usandsynlige, og myndighederne burde bruge finanspolitikken mere til at sætte skub i økonomien, siger cheføkonom Tao Wang fra UBS ifølge Reuters.

På de andre af regionens børser er udviklingen blandet. Kospi-indekset i Sydkorea øger 0,1 pct., og Taiwans Taiex-indeks stiger 0,5 pct., mens Singapores Strait Times-indeks er vendt rundt og nu ligger med et minus på 0,3 pct., mens ASX-indekset på børsen i Sydney lukker med et minus på det dobbelte, 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,1
Topix-0,1
Hongkongs Hang Seng+0,4
China Shanghai Composite-1,9
China CSI 300
-1,1
Taiwan Taiex+0,5
Sydkoreas Kospi+0,1
Indiens BSE Sensex-0,4
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200-0,6

Indeksværdi klokken 06.15.

.\\˙ MarketWire