Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stor Rolex-forhandler falder 28 pct. efter nedjustering

18/1 09:10

Storbritanniens største Rolex-forhandler, Watches of Switzerland Group, melder om et udfordret marked og nedjusterer af den grund forventningerne til regnskabsåret, der løber frem til udgangen af april.

Nedjusteringen har torsdag fra åbningen på børsen i London sendt aktien i selskabet ned med 28 pct.

- På trods af en positiv start i begyndelsen af tredje kvartal af regnskabsåret oplevede selskabet derefter en ustabil handel op til og efter jul, da de udfordrende makroøkonomiske forhold påvirkede forbruget i luksusdetailsektoren. Vi forventer nu, at disse udfordrende forhold vil fortsætte i resten af vores regnskabsår, skriver Watches of Switzerland i en handelsopdatering.

Selskabet venter nu en omsætning i hele regnskabsåret på 1,53-1,55 mia. pund mod en tidligere prognose på 1,65-1,70 mia. pund, og driftsmarginen ses nu på 8,7-8,9 pct. mod tidligere en justeret margin på niveau med foregående regnskabsår, da den var på 10,7 pct..

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News til sammenligning ventet en omsætning på 1,65 mio. pund.

- Juleperioden var særligt ustabil i år for luksussektoren, hvor forbrugerne brugte penge på andre kategorier som mode, skønhed, hotel og rejser. Selv om vi er skuffede over denne tendens, er vi opmuntrede over vores øgede markedsandele i både USA og Storbritannien, siger selskabets administrerende direktør, Brian Duffy, i meddelelse.

.\\˙ MarketWire