Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Siemens Gamesa-ejer: "Det værste er ovre"

18/1 11:40

Der er ikke fundet yderligere fejl på landmøllerne hos Siemens Gamesa udover de tidligere kommunikerede.

Det fortalte Joe Kaeser, som er bestyrelsesformand for Siemens Energy, som vindmølleselskabet er en del af, onsdag på Reuters Global Markets Forum i Davos.

Det skriver Reuters.

- Det værste er overstået, lød det fra Joe Kaeser, der tilføjede, at der ikke var dukket nye problemer op i den udfordrede landmølleforretning hos den tyske producent.

Siemens Gamesa har hensat milliarder, efter at selskabet sidste år konstaterede så omfattende kvalitetsproblemer med sine nyeste landmøller, at salget af dem blev sat på pause.

Ledelsen har sat alle sejl til for at vende udviklingen hos Siemens Gamesa, og målet er her at bringe resultatet tilbage i break-even i 2026.

- Hvis ledelsen er i stand til at gennemføre den strategi, de har præsenteret for bestyrelsen, ser det rigtig, rigtig godt ud. I '26, '27 burde der være en fascinerende virksomhed, ikke bare med hensyn til formål, men også med hensyn til rentabilitet, sagde Joe Kaeser.

Han tilføjede dog et "men", for der skal leveres på strategien for at komme i mål.

.\\˙ MarketWire