Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stor enighed om uændrede renter på seneste rentemøde i ECB

18/1 14:02

Der herskede enighed blandt medlemmerne i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd om at fastholde den toneangivende indskudsrenten på 4 pct. på det seneste møde den 14. december.

Det fremgår af referatet fra mødet, hvor banken helt som ventet fastholdt sin pengepolitik for andet rentemøde i træk efter ti renteforhøjelser på stribe i perioden juli 2022 til september 2023.

Af referatet fremgår, at flere medlemmer mente, at det det nuværende renteniveau, hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid, er tilstrækkeligt restriktivt til at få inflationen bragt ned, så den når bankens målsætning på 2 pct.

INFLATIONEN NÅR MÅLSÆTNING I 2025

Baseret på de renteniveauer som bankens embedsværk forudsætter - og som ligger højere end markedsrenterne i dag - indikerede fremskrivningerne, at inflationen vil nå målsætningen i andet halvdel af 2025.

Og Styrelsesrådets medlemmer udtrykte på mødet også øget tiltro til, at inflationen rent faktisk når målsætningen i løbet næste år, lyder det i referatet.

Til gengæld var der også bred enighed om, at finansmarkederne var alt for optimistiske, både når det kom til udsigterne for renter og inflation.

- Det var en udbredt opfattelse af, at markedsforventningerne afspejlede en betydelig optimisme og var uforenelige med udsigterne i stabens fremskrivninger, både med hensyn til inflationsudsigterne og den rentebane, der er indeholdt i de tekniske antagelser, skriver banken i referatet.

LILLE OPBLØDNING

ECB-chef Christine Lagarde fortalte i december på det efterfølgende pressemøde, at der ikke havde været drøftet rentenedsættelser eller en eventuel timing på mødet.

Siden har Lagarde dog så sent som i går tirsdag signaleret, at en rentenedsættelse kan være på vej.

Det skete i et interview med Bloomberg News under topmødet World Economic Forum i Davos i Schweiz. Her blev hun spurgt, om der kan være flertal i centralbanken for en rentenedsættelse til sommer, givet at adskillige beslutningstagere netop har signaleret en sådan timing.

- Jeg vil også sige, at det er sandsynligt, lød svaret.

.\\˙ MarketWire