Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GE's vindmølleforretning var stærkere end ventet i fjerde kvartal - Vestas stiger

23/1 12:45

Amerikanske General Electric (GE), der blandet andet konkurrerer med Vestas inden for vindmøller, har slået analytikernes forventninger til fjerde kvartal. Det er også med til at sende Vestas-aktien i vejret.

Til gengæld er det amerikanske selskabs prognose for første kvartal 2024 skuffende, og det får GE-aktien til at brage ned i formarkedet i USA.

For Vestas-interesserede er det især værd at bide mærke i, at omsætningen fra GE's vedvarende energiforretning voksede med 23 pct. til 4,21 mia. dollar. Her havde analytikerne ventet 3,65 mia. dollar ifølge konsensusestimater fra Bloomberg.

Hvad angår driften var underskuddet en smule større end ventet, men dog inden for skiven. Driftsunderskuddet lød på 347 mia. dollar mod ventet 338,5 mia. dollar.

Vestas-aktien reagerer positivt på regnskabet fra den amerikanske konkurrent. Aktien er strøget til tops i C25-indekset med et plus på 3,4 pct. i 199,74 kr. Umiddelbart før offentliggørelsen af GE's regnskab lå aktien oppe med 2,6 pct. i 194,98 kr.

Helt modsat går det GE. Her falder aktien med 7,1 pct. i formarkedet.

Mens de øvrige regnskabstal for fjerde kvartal i det store hele slog markedets forventninger, var prognosen til den lave side.

Her venter GE en justeret indtjening per aktie for koncernen på 0,60-0,65 dollar, hvor analytikerne havde sat næsen op efter 0,70 dollar per aktie.

.\\˙ MarketWire