Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Banksektoren i Europa trækkes ned af fald i spanske banker

25/1 12:35

Flere europæiske banker falder torsdag middag, hvor særligt spanske Bankinter er med til at trække sektoren ned efter et skuffende regnskab for bankens fjerde kvartal.

Bankinter går tilbage med 6,5 pct., og samlet bakker den europæiske banksektor 0,4 pct.

Regnskabet viste blandt andet, at de fleste resultater ikke levede op til analytikernes estimater. Blandt andet endte nettorenteindtægterne en smule lavere på 575 mio. euro mod ventet 578,6 mio. euro, og på bundlinjen var overskuddet markant lavere end ventet. Overskuddet landede på 160 mio. euro, og var dermed 17 pct. lavere end analytikernes estimat på 185,7 mio. euro.

Hos Morgan Stanley kaldes regnskabet for "usædvanligt", og finanshuset hæfter sig ved, at nettorenteindtægterne er lavere end forventet på trods af stærke resultater i de forgangne kvartaler.

Det er især gået ud over flere spanske bankaktier heriblandt Banco de Sabadell og Banco Santander, der falder henholdsvis 3,3 pct. og 2,1 pct.

Men den europæiske banksektor bliver også trukket ned af italienske Unicredit, der ligeledes går tilbage med 2,1 pct.

Torsdag har den italienske bank fået sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb" hos Deutsche Bank, der forventer, at nettorenteindtægterne kommer til at toppe i første halvår. Derudover venter Deutsche Bank også, at indtjeningen kommer til at bremse væsentligt op.

.\\˙ MarketWire