Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

ECB's Müller ser fortsat for høj lønvækst og inflation

26/1 10:07

Madis Müller, der er chef for den estiske centralbank og medlem af Styrelsesrådet hos Den Europæiske Centralbank (ECB), vurderer, at det fortsat er for tidligt at tale om rentenedsættelser fra banken.

Det fortæller han fredag ifølge Bloomberg News.

Ifølge Madis Müller er både lønvæksten og kerneinflationen fortsat for høj til at tale om lempelser er på sin plads.

Der er nemlig i Styrelsesrådet fortsat for lidt tro på, at inflationen faktisk er endegyldigt besejret, lyder det fra det estiske medlem.

Torsdag fastholdt ECB sine ledende rentesatser. Dermed er indlånsrenten fortsat på rekordhøje 4,00 pct.

- Styrelsesrådet er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. På grundlag af sin aktuelle vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB's officielle renter ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til dette mål, skrev ECB torsdag i en meddelelse om rentebeslutningen.

- Styrelsesrådets fremtidige beslutninger vil sikre, at dets officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt, hed det videre.

.\\˙ MarketWire