ECB's Kazimir: Mere sandsynligt med første rentenedsættelse i juni end i april
29/1 10:53
Den Europæiske Centralbank, ECB, vil ikke haste med at sænke renten, da man ikke vil risikere at afspore fremskridtene med at få inflationen bragt ned.
Derfor er det også mere sandsynligt, at første rentenedsættelse først kommer til juni end at den kommer allerede i april.
Det siger Peter Kazimir , der er centralbankchef i Slovakiet og medlem af Styrelsesrådet hos ECB, ifølge Bloomberg News.
- At handle forhastet baseret på kortsigtede overraskelser uden at have mere klarhed om udviklingen på mellemlang sigt vil være risikabelt. Det kan let afspore de fremskridt, vi har gjort mod at nå vores mål, siger Peter Kazimir i en udtalelse mandag.
ECB fastholdt på sidste uges rentemøde som ventet sin ledende rente, men finansmarkederne har de seneste uger og måneder gejlet sig op til rentenedsættelser i løbet af året.
Spørgsmålet er hvornår en sådan måtte kommer.
- Jeg er overbevist om, at den nøjagtige timing, hvad enten den er i april eller i juni, er sekundær i forhold til beslutningens indvirkning. Det sidste virker mere sandsynligt, men jeg vil ikke drage for tidlige konklusioner om timingen. Så snart det er berettiget, vil vi ikke tøve med at handle, siger Kazimir ifølge Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire