Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ingen vækst i eurozonen i fjerne kvartal

30/1 11:16

Økonomien målt på bruttonationalproduktet BNP stod stille eurozonen i fjerde kvartal i forhold til kvartalet før.

Det viser en foreløbig opgørelse fra Eurostat.

- Eurozonen undgår akkurat recession. Uha, det var tæt på. Vi står dog med en økonomi, som mest af alt bevæger sig sidelæns og ikke viser synderligt meget bedre takter her i begyndelsen af 2024, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

På årsbasis gik bruttonationalproduktet frem med 0,1 pct.

Ifølge Bloomberg News var der i den foreløbige opgørelse ventet et fald på 0,1 pct. på kvartalsbasis og en stigning på 0,1 pct. på årsbasis.

- Med en positiv klang kan vi sige, at det egentlig er ganske fornuftigt i lyset af massive udfordringer som højere priser, stigende renter og økonomisk usikkerhed, skriver Jeppe Juul Borre.

- Med den negative klang kan vi så samtidig konkludere, at det langtfra er rosenrøde tal. Det er en vækstmæssigt svækket økonomi, som vi står og kigger på, fortsætter han.

Det er særligt Sydeuropa, der præsterer med nogenlunde pæne tal, hvor blandt andet Spanien og Italien oplevede vækst i fjerde kvartal.

Portugal klarede sig bedst og voksede økonomisk med 0,8 pct., mens Irland gik mest tilbage med 0,7 pct.

.\\˙ MarketWire