Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Ambu er kommet godt fra start i 2023/24 - sværere sammenligninger venter, mener Danske

31/1 10:39

Medicoselskabet Ambu præsterede over forventning på samtlige regnskabslinjer i første kvartal. En fraværende opjustering betyder ifølge Danske Bank, at den med større sandsynlighed vil lande i andet kvartal af 2023/24.

Det skriver analytikerne Christian Ryom og Thomas Bowers, efter at Ambu tirsdag gjorde status for første kvartal.

Ambu indledte sit forskudte regnskabsår 2023/24 med et stærkt regnskab, der bød på højere organisk vækst og en bedre indtjening, end analytikerne på havde ventet.

Fremgangen på 14 pct. organisk var i særdeleshed drevet af Ambus vækstben, Endoscopy Solutions, der leverede en organisk vækst på 25 pct. Driftsmarginen landede på 10,0 pct. i kvartalet.

Den samlede udvikling var drevet af en højere omsætning, procentvise lavere omkostninger og så et let sammenligningsgrundlag.

Netop sammenligningsgrundlaget kan ændre sig i de kommende kvartaler fra at give medvind til modvind.

- Ambu står foran sværere sammenligningsgrundlag fra andet til fjerde kvartal, og vi venter derfor, at den organiske vækst vil aftage til 9-11 pct. over de kommende kvartaler, hvilket vil løbe op i cirka 11 pct. - højere end årsforventningerne på 7-10 pct., skriver Danske Bank.

Dertil venter bankens analytikere trods højere driftsomkostninger, at Ambu vil realisere en driftsmargin, EBIT, i de kommende kvartaler på 9-12 pct. For året vil det udgøre en EBIT-margin på 10,2 pct.

Ambu fastholdt tirsdag sine forventninger til 2023/24 om en organisk vækst på 7-10 pct. og en indtjeningsgrad på 8-10 pct.

Kursmålet er løftet til 125 kr. fra 115 kr., mens anbefalingen "hold" gentages.

Ambu falder onsdag 5,2 pct. til 111,90 kr. efter en fremgang på 6,5 pct. tirsdag.

.\\˙ MarketWire