Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Nordea foreslår Lars Rohde som medlem af bestyrelsen

31/1 12:36

Tidligere Nationalbankdirektør Lars Rohde er blevet foreslået som nyt medlem af bestyrelsen i Nordea.

Det oplyser banken onsdag.

Før Lars Rohde kan sætte sig til rette i bestyrelsen, skal han først lige vælges på Nordeas generalforsamling den 21. marts.

Banken fremhæver, at Lars Rohde har stort kendskab til den danske finanssektor og det danske samfund. Lars Rohde har blandt andet været topchef for pensionskassen ATP - og han sad som direktør for Nationalbanken i ti år frem til 2023.

- Det glæder mig at præsentere nomineringsrådets forslag for aktionærerne. Nomineringsrådet stræber efter en optimal sammensætning af bestyrelsen ved at have medlemmer, der præsenterer et bredt spektrum af kompetencer og egenskaber, siger Niko Pakalén, der er ordførende for rådet.

Der er samlet ti i Nordeas bestyrelse. Og der foreslås genvalg til bestyrelsesformand Stephen Hester amt bestyrelsesmedlemmerne Petra van Hoeken, John Maltby, Risto Murto, Lene Skole, Per Strömberg, Jonas Synnergren, Arja Talma og Kjersti Wiklund. Birger Steen genopstiller ikke.

At der var en tung bestyrelsespost i sigte til Lars Rohde blev allerede indikeret tirsdag, da den største pensionskasse i Sverige, Alecta, oplyste, at kandidaten til formanden for bestyrelsen her - Lars Rohde - ikke længere var i spil til den post, som det blev meldt ud en uge tidligere.

Alecta oplyste, at det ikke var foreneligt, at Lars Rohde var blevet foreslået medlem af en anden bestyrelse.

I stedet blev Carina Åkerström, tidligere direktør for Handelsbanken, foreslået som formand for Alecta.

.\\˙ MarketWire