Asien: Japanske aktier dropper mens kinesiske investorer får lidt af tabene tilbage
1/2 06:32
De asiatiske aktier ligger blandet torsdag, hvor de kinesiske investorer får lidt af de foregående dages tab tilbage, mens kursfald på Wall Street smitter af i Japan.
Onsdagens beslutning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om at fastholde renter og de efterfølgende kommentarer fra centralbankchef Jerome Powel, der understregede, at renten ikke vil blive nedsat, før der er mere tillid til, at inflationen virkelig er bekæmpet og at rentereduktion allerede i marts virker usandsynlig.
- Vi holder fast i vores vurdering ag en første nedsættelse i juni, men efter Powells bemærkninger er det ikke svært at se en konfiguration af beskæftigelses- og inflationsdata, der får udvalget til at reducere i maj, skriver analytikere fra JPMorgan ifølge Reuters.
De japanske markedsdeltager er afventende op til den japanske regnskabssæson, hvor flere af de store virksomheder kommer med regnskabsdata i næste uge.
- Handelen på det japanske marked er "bearish" efter Federal Reserve-mødet og droppet i de amerikanske aktier, siger senioranalytiker Ryotaro Sawada fra Tokai Tokyo Research Institute i Tokyo til AFP.
Nikkei 225 falder 0,9 pct., mens Topix-indekset dropper 0,8 pct.
Udsalget af kinesiske aktier er stoppet og i stedet er der tilbudsjagt i Hongkong, efter at aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor er stabiliseret over balancepunktet mellem udvidelse og sammentrækning.for fjerde måned i træk.
Hongkongs Hang Seng-indeks stiger 1,4 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 øger 0,2 pct. og 0,7 pct.
De amerikanske aktiefutures indikerer stigninger i de tre store aktieindeks på 0,2-0,5 pct., når handlen starter i New York senere på dagen.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,9 |
Topix | -0,8 |
Hongkongs Hang Seng | +1,4 |
China Shanghai Composite | +0,2 |
China CSI 300 | +0,7 |
Taiwan Taiex | -0,1 |
Sydkoreas Kospi | +1,3 |
Indiens BSE Sensex | +0,1 |
Singapores STI | -0,3 |
Sydney ASX 200 | -1,3 |
.\\˙ MarketWire