Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

DSV-topchef har sidste arbejdsdag og giver stafetten videre

1/2 07:41

Når Jens Bjørn Andersen går ud af DSV's hovedkontor i Hedehusene senere på dagen, bliver det for sidste gang som topchef for den store transportkoncern.

Det meddeler selskabet torsdag i forbindelse med sit årsregnskab.

Planerne om skiftet blev meddelt tilbage i oktober, og dengang lød meldingen, at han senest ville overlade roret i september 2024, men nu træder ændringerne i kraft. Han afløses af Jens Lund, som han har kørt et tæt parløb med i årevis.

- I dag træder de tidligere annoncerede ændringer i vores direktion i kraft, og det er min sidste dag som koncernchef. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke kunder, leverandører og samarbejdspartnere – og ikke mindst mine fantastiske DSV-kolleger over hele kloden – for jeres støtte og tillid til DSV og til mig gennem årene, siger Jens Bjørn Andersen i forbindelse med regnskabet.

- Jens Lund og et stærkt hold omkring ham er nu klar til at tage over og fortsætte DSV's rejse, og jeg ønsker alle alt det bedste, lyder det videre.

Jens Bjørn Andersen har været topchef siden 2008, mens Jens Lund indtog posten som finansdirektør tilbage i 2002, hvorefter han i 2021 blev udpeget som driftsdirektør.

.\\˙ MarketWire