Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

DSV ser faldende driftsresultat i 2024

1/2 07:58

Transport og logistikkæmpen DSV venter faldende driftsindtjening i år, hvor midtpunktet af prognosen også ligger betydeligt under analytikerprognosen.

DSV venter i 2024 at lande et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 15-17 mia. kr.

Det fremgår torsdag morgen af selskabets regnskab for fjerde kvartal 2023.

Midtpunktet for prognosen er 1 mia. kr. under analytikerprognosen indsamlet af selskabet selv på 16,96 mia. kr. og det er også under sidste års driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 17,7 mia. kr.

- Udsigterne forudsætter en global BNP-vækst på omkring 3 pct. i 2024, og at markederne for luft- og søfragt vil vokse 3-4 pct. i 2024.

I den store luft- og søfragtsdivision sigter DSV mod en rentabel vækst , over markedsvæksten, men det pointeres, at selskabets strategiske vækstinitiativer muligvis kun har en gradvis effekt i 2024.

For vejdivisionen Road venter DSV et fladt eller lavvækst marked, mens markedet for kontraktlogistikdivisionen Solutions forventes at se højere vækstrater i 2024.

- Vi fortsætter med at overvåge aktiviteten tæt på tværs af vores organisation og justerer kapacitet og omkostningsbase i overensstemmelse hermed, skriver DSV.

Der flages også for, at det geopolitiske og det makroøkonomiske miljø fortsat er usikkert, og at uforudsete ændringer derfor kan påvirke de finansielle resultater.

.\\˙ MarketWire